Nyt fra Borgen

Mange har kontaktet mig for at spørge, hvornår ”i hede hule helvede jeg får mig taget sammen til at skrive et nyhedsbrev?” Jeg forstår og værdsætter disse henvendelser, og når man tager i betragtning, at jeg for flere måneder siden stillede i udsigt, at der kunne blive tale om ”ugentlige månedsbreve”, så er det helt og aldeles min egen skyld, at Per fra Lyngby sammenligner mig med den døgenigt, der byggede den kinesiske mur og var hele 2.000 år om det.

Men Rom blev jo ikke bygget på en dag, selvom den brændte på en nat. Det tager tid at skrive nyhedsbreve – især, hvis jeg ikke kan finde mine briller.

Jeg har været optaget af en del andre projekter. Jeg kan i flæng nævne, at jeg skal være far med termin omkring Skt. Hans og bruger de fleste af mine ledige stunder på at fingere slagtilfælde, når jeg ser priserne på udstyr til børn i dertil indrettede butikker. Jeg har også haft travlt med en del herinde på Borgen.

Sorgorlov

Siden nytår er der sket rigtig meget. Vi vedtog en udvidelse af barselsloven, der betyder, at fædre og medmødre har ret til sorgorlov, hvis det ulykkelige skulle ske, at de mister deres barn. Det er et rigtig godt og ordentligt forslag. Før lovændringen var det kun moderen, der havde ret til sorgorlov, mens partneren i den ubærlige og svære stund skulle møde på arbejde. Sorg skildrer dog ikke mellem forældrenes køn – og det gør vores lovgivning heller ikke længere. Det er selvfølgelig en fornøjelse at være en del af en regering, der fremlægger og vedtager en så rigtig lov, men det er ikke sikkert, at vi havde fået øje på den uret, der var i den eksisterende lovgivning, hvis ikke Trine Torp, Jacob Mark og Kristen Normann Andersen fra SF havde peget på problemet. Så mens vi alle kan være glade for, at loven nu er mere retfærdig, så skylder vi Trine, Jacob og Kirsten en stor tak. Jeg håber, de er stolte og glade – det fortjener I.

Sexchikane & psykisk vold

Jeg har tidligere lagt mig i selen for to andre mærkesager, nemlig at få sat den lave erstatning i sexchikanesager op og at få gjort psykisk vold til en særskilt paragraf i straffeloven. Uden at skulle foregribe begivenhedernes gang, er det ikke at tage munden for fuld, når jeg siger, at der på begge områder kommer til at ske rigtig meget. Det er jeg meget glad for. Jeg er stadig i gang med at lære at sidde i Folketinget. Ofte står jeg i det forkerte lokale på det forkerte tidspunkt. Ind imellem sidder jeg til et samråd og føler, at tiden går lige så langsomt, som når man vasker op. Men det er en helt usædvanlig oplevelse at se noget, man synes er forkert og være med til at arbejde for, at det bliver ændret.

Gruppemøder

Vi har nogle lange gruppemøder i Venstre, hvor jeg ind imellem har svært ved at holde mig vågen med mindre, det er Claus Hjort, der har ordet. Senest faldt jeg i søvn midt i Sørens Pinds præsentation af det nye bevillingssystem, der som så mange andre af hans indlæg var endt i en længere udredning af vandtrykket i København, og jeg er nu begyndt på et beskæftigelsesprojekt, der skal holde mig frisk under gruppemøderne. Det er et bogprojekt, som jeg har givet arbejdstitlen: ”Den Hemmelige Venstremand”. Jeg har til dags dato skrevet følgende, der er en videreudvikling af et tidligere projekt: ”Preben Bang havde netop vækket partiets lysende komet og oplagte ministeremne Mads Fuglede med et længere indlæg om vigtigheden af at få fjernet afgiften på trailere og udflyttet Jarl Cordua til månens bagside, da Søren Gade vredt ville vide, hvem det var, der havde vendt billedet af Anders Fogh på hovedet.”

Fødselsforberedelse

På fødselsforberedelsesfronten går det glimrende. Vi har købt en bog om det at få et barn, hvis råd jeg følger slavisk. Der er rigtig meget, man skal huske, men vi tager udfordringerne fra en ende af. Man skal eksempelvis pakke en fødselstaske, så man bare kan snuppe den og styrte mod hospitalet, når tid er. Jeg lagde en PlayStation, to bordtennisbat og en flaske Cognac i en sportstaske. Da Maria opdagede det, blev jeg sendt i Fields med verdens længste indkøbsseddel. Da jeg gik rundt og ledte efter noget, der hed bio-olie og folsyre besluttede jeg mig for at pakke om, når jeg kom hjem. Jeg håber, Maria vil opdrage vores søn på samme nænsomme, men absurd effektive facon, som hun opdrager mig.

Udflytning af arbejdspladser

Der har været en masse snak om udligning og udflytning af arbejdspladser på det seneste. Selvom jeg er valgt i Gladsaxe, har jeg også rødder i Nordjylland. Der er ikke noget alternativ til at være et land i ligevægt. Uden en stærk hovedstadsregion fungerer Danmark ikke, og hvis man lader provinsen dø mister vi noget af det mest dyrebare, vi har. Det har jeg endnu ikke mødt en borger i hverken Gladsaxe eller Nordjylland, der ikke mener. På 20 år har vi nu fået skabt en balance mellem land og by, så der nu er en god fordeling af vores statslige arbejdspladser over hele Kongeriget. Det er jeg personligt rigtig glad for. Nu mangler vi bare en udligningsreform, der skaber et resultat, man kan leve med både der, hvor man giver, som der, hvor man modtager. Socialdemokraterne sprang i målet, men jeg håber, de vender tilbage senere og vil være med til at løfte det ansvar, de plejer at tage sammen med os på de vigtigste områder.

Mærkesager

Jeg havde besøg af en VU’er på Christiansborg og spurgte ham, hvad der var hans vigtigste mærkesager. Han sagde, det var at nedlægge kongehuset, lovliggøre cannabis og forbyde omskæring. Han spurgte mig, om jeg havde de samme mærkesager, og jeg sagde, at det ville være synd at sige. Så spurgte han mig, hvad jeg synes, han burde kæmpe for. Jeg pegede ud af vinduet og sagde: ”Det der – vores Fædreland. Vi har skabt et af de fineste og mest retfærdige samfund på planeten – og dit eget moderparti har et kæmpe ansvar for, at vi er det land, vi er i dag. Det ville jeg kæmpe for, også selvom der følger noget med, du mener burde være anderledes. ”

Grønne Danmark

Det er også os – Venstre – der har hovedansvaret for, at Danmark er et af de mest grønne samfund, der findes. Det er ikke vores ansvar alene, og det er en dagsorden mange har været med til at løfte, men det er med Venstre ved roret i 13 af de seneste 17 år, at vi er blevet verdensførende på den grønne omstilling og først i verden på grønt iværksætteri. Det glæder både den lille dreng i mig, der voksede op i Dronninglund Storskov, og ham den ældre, der repræsenterer Gladsaxe på tinge.

Jeg vil bestræbe mig på, at I ikke skal vente lige så længe som Prins Charles på at blive konge, på mit næste nyhedsbrev, men vil løbe nu, da jeg skal til kursus i noget med vejrtrækning og fødsler.

Kategorier: Månedsbreve

1 Kommentar

Lars Gram · april 30, 2018 kl. 7:59 am

Nyhedsbrev – ja tak. Tidl. Gladsaxe-borger. Nu Helsingør.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.