Nu kunne man tro, at månedsbreve er noget, der udkommer en gang om måneden. Intet kunne dog være længere fra sandheden, så her kommer endnu et epistel fra december. Hvis I er heldige, bliver dette mit sidste månedsbrev fra Folketinget i år, men jeg lover intet. Jeg har en stor trang til at ønske alle en glædelig jul, og desuden sidder jeg og følger en meget langtrukken debat i Folketingssalen og har brug for at blive aktiveret, inden formanden igen skal irettesætte mig og Preben Bang for uro.

Sidste år ved denne tid sad jeg og spekulerede på det bekymrende forhold, at jeg får vel mange underbenklæder i gave til jul. Og det på trods af, at jeg aldrig ønsker mig underbenklæder. Det er et af mit livs store mysterier. Mine ønsker følger ellers altid et let genkendeligt mønster af bønner om mere cancan og glæde ved ting som tigertanks, perlemorsbesatte seksløbere af mærket Smith & Wesson og store udstoppede dyr, som sabeltigre, mammutter og bjørne.

Jeg er også rigtig glad for bryster – uanset deres størrelse. Jeg kan ikke rigtig erindre bryster, som ikke har løftet mit humør. Jeg er så glad for bryster, at jeg burde komme i betragtning til landsholdet. Debatten om, hvad mandlige fodboldspillere må råbe, når de er glade i låget afslører, at vi lever i en forfærdelig nypuritansk tid. Der er så mange vigtige sager på ligestillingsområdet: Kvinder og mænd udsættes for alt for meget vold af både fysisk og psykisk art. Alt for mange etniske kvinder udsættes for en uhyggelig grad af social kontrol. Mænd har i praksis ikke samme rettigheder som kvinder i skilsmissesager. Der er stadig kvinder, der opsiges, fordi de bliver gravide. Kvinder skal ikke aftjene værnepligt som mænd. Listen er lang. Store patter er bare ikke på den.

Jeg sad for et år siden og tænkte meget på Donald Trump. Jeg tror også, han er glad for store bryster. Måske endda på den forkerte facon. Jeg tænker mindre i dag på Trump end for et år siden. Det er nok meget godt sådan. Jeg synes ikke, man skal lægge end masse i, at Trump blev præsident omtrent samme tid, som jeg kom i Folketinget. De to ting har intet med hinanden at gøre.

Nu sidder jeg så på mit kontor med udsigt over Christiansborg og spekulerer over, om man kan bygge en mur rundt om Christiania og få svenskerne til at betale for det. Jeg tænker også en del over, at man burde gøre Danmark stort igen.

Jeg så Niko Grünfeldts morgen i avisen. Han er fra Alternativet og har åbenbart et absurd politisk korrekt liv, hvor han er badet i økologi og velmenende intentioner fra morgen til aften. Han hører også jazz, mens vibrationerne fra hans hjem heler planeten.

Min egen morgen starter med, at jeg vågner i en hule på et skind på gulvet. Så tænder jeg op med nogle bildæk, mens jeg hælder kviksølv direkte i afløbet, så naturen ved, hvem det er, der bestemmer. Jeg børster derefter tænder i en mikstur af akvavit og motorolie og lader de mange håndvåben, der findes på min matrikel. I baggrunden kører et uendeligt medley med John Mogensens sange. Så ifører jeg mig et lændeklæde og er klar til en ny dag.

Apropos nye dage. I går var den korteste dag i året. Vi går nu mod lysere dage – og patter i alle tænkelige størrelser både målt på massefylde og længde. Men uanset mine mange tanker, så ønsker jeg dig og dine en glædelig jul og et absolut minimum af underbukser under træet. Lad os se, om vi kan komme lidt mindre krænkede ind i 2018.

Flere har spurgt, om man kan komme på en mailliste og modtage mit ugentlige månedsbrev. Det kan man. Send en mail til mads.fuglede@ft.dk og skriv månedsbrev i emnefeltet – så sender jeg dig mit månedsbrev (og kun det).

Kategorier: Månedsbreve

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.