Dag 11: Dårligt vejr og endnu et dagligt ugentligt månedsbrev

Da jeg stillede op i sin tid, lovede jeg mig selv, at hvis jeg nogensinde lavede et personangreb på en anden politiker, så ville jeg trække mig fra politik igen. Sådan har jeg det stadigvæk. Med personangreb tænker jeg ikke de mange gange, jeg har krævet David Trads repatrieret til månens bagside eller forsøgt at bytte ham med svenske stewardesser. Jeg holder jo af David. Men jeg tænker på udfald, der ikke er sagt i spøg, som hvis man påstår, at Inger blot er Paludan i spadseredragt og lignende.

Politik kan være så frygtelig ondskabsfuldt, og jeg har meget svært ved at se, hvorfor man skal opføre sig sådan. Desuden ville jeg få et helvedes hyr med min mor, hvis jeg selv begyndte på det. Og jeg har rigeligt med udfordringer på den front i forvejen.

Måske er det derfor, at jeg allerede i sidste valgkamp fandt sammen med Serdal Benli, der udover at være folkesocialist også er viceborgmester i Gladsaxe. Vi har en fælles kampagnebil og arrangerer uddelinger og debatter sammen. Jeg har i flere tilfælde stået og delt Serdals valgmateriale ud. Den ene gang, fordi jeg havde glemt mine egne flyers, den anden gang fordi vi var i et område på Vestegnen, hvor der var færre borgerlige vælgere end der er reggaekunstnere, hvis musik man bør eje. Begge gange tænkte jeg, så kan jeg sgu ligeså godt gøre lidt nytte og hjælpe Serdal. Der er jo alligevel et mandat til SF i Københavns Omegn, og så kan det jo lige så godt gå til en, jeg ved, jeg kan samarbejde med, og som jeg respekterer. Serdal er en god mand, og SF er heldige de har en kandidat som ham.

Mads Fuglede og Serdal Benli foran valgkampsbilen

Når jeg kører rundt i Omegnen og ser, at en af hans plakater er faldet ned eller hænger skævt, standser jeg og retter op på det.

Hver gang jeg er i debat med Serdal, tænker jeg altid, at nu må han da ikke kunne finde på mere skørt at sige, som jeg er lodret uenig i. Men han overrasker altid på den konto. Sådan har han det også omvendt.

Vi har for længst opgivet at overbevise hinanden om noget. Vores kompas er simpelthen forskelligt. Når han siger nord, er jeg for længst begyndt at bevæge mig mod syd. Det er et godt eksempel på, hvor meget forskellige ideologier betyder. Jeg er helt overbevist om, at Serdal vil det bedste for Danmark. Det tvivler jeg egentlig aldrig på, når jeg møder og taler med langt de fleste af mine politiske kollegaer i andre partier.

Serdal og jeg arbejder begge med, at få gjort noget ved trafikstøj og trængsel. Vi ved, at vi kun kan flytte dette i fællesskab. Der skal nok komme meget mere, vi kan samarbejde om.

I dag har vi på kontoret gjort vores fælles flyer færdig. Den skal trykkes i 63.000 eksemplarer og deles ud i Københavns Omegn. I pjecen står det slogan, som vi er enige om er udgangspunktet for vores samarbejde: ”Modstandere, men aldrig fjender. ” Når den lander derude, håber jeg, den bliver taget godt imod.

Jeg burde have været ude med pjecer i dag, men der var så meget, der havde hobet sig op på kontoret. På dage hvor vejret er som i dag, bør man gå forrest selv. Maria og mor var afsted med Johannes i regnen. Da de drog afsted pakket ind i regntøj, slog det mig, at jeg er et meget heldigt menneske uanset, hvad der måtte ske på valgdagen. De kom gennemblødte hjem for få minutter siden, og alt de sagde var: ”Vi skal bruge flere ruter og brochurer. ” Nu tager jeg selv en runde i tusmørket.

Maria og Mads' mor i regnen

Skatterne sætter jo ikke sig selv ned. Og jeg får aldrig Serdal med på den idé – og til tider heller ikke mine egne – så nu drager jeg ud i mørket til et stævnemøde med postkasser i Taastrup.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *