Dag 19: Den uendelige valgkamp

I dag havde vi midtvejsfest for alle de frivillige. Inden vi kom så langt, havde vi været i Lyngby med fuglen. Imellem alt det havde jeg en hyggelig debat med Serdal Benli i Albertslund om alle vores mange uenigheder. Som altid med Serdal foregik det på en facon, hvor der var fokus på samtalen.

Alle de frivillige til midtvejsfest

Min mor deltog ikke i midtvejsfesten, da der stadigvæk var pjecer, der manglede at blive husstandsomdelt. Intet, jeg kunne sige eller gøre, kunne ændre på hendes beslutning. Nu har jeg kendt hende i 47 år og ved, at det ingen mening giver at forsøge at ændre hendes beslutning. Det var som at være fanget mellem en hund og en brandhane, så jeg lod hende drage afsted.

Mads Fuglede med maskotfuglen i Lyngby Storcenter

Når valget er overstået, skal vi på vandretur igen, min mor og jeg. Det bliver vores sommerferie sammen og en god måde at falde ned på oven på valget. Der vil ske det samme under forberedelserne til denne tur, som altid sker, når min mor og jeg skal på ferie sammen. Jeg vil foreslå en kortere tur, hvor der er rigeligt med muligheder for at opleve sindsoprivende ting som dynamitfiskeri og jagt med armbrøst fra varmluftsballon. Min mor vil derefter foregive at lytte, hvorefter hun planlægger en rute et sted i Danmark, hvor man kan se flest kirker og besøge flest garnbutikker. Ind imellem vil rytmen blive brudt med et besøg hos en lokal keramiker. Under ferieplanlægningen vil jeg blive indkaldt til samtaler, der på overfladen ligner forhandlinger, men i virkeligheden snarere er en slags forhør, hvor mine forslag vil blive erklæret uegnede.

Jeg kan godt lide, når vi bare går på må og få og ser, hvor stierne og landevejene fører os hen. Men min mor er en stor modstander af tilfældigheder og planlægger vores rejser lige så minutiøst som Mansteins planer for Polens fald i 1939.

Når man tager min mors indsats i denne valgkamp i betragtning, så er jeg også ligeglad med hvor eller i hvor lang tid, vi skal gå. Jeg håber bare, at jeg får lov til at pakke min egen rygsæk, og at der ikke er for mange gengangere blandt garnbutikkerne.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *