Dag 2: Valgkampens andet døgn

Min anden dag i valgkampen havde et interessant indløb. I løbet af aftenen i går løb en sms ind, der bekendtgjorde, at min mor var på vej for at føre valgkamp for mig. Dette til trods for, at min mor mener, jeg krummer så meget, når jeg spiser, at jeg er uegnet til at sidde i Folketinget. Jeg sad i sofaen og zappede mellem partilederdebat og Liverpool-Barcelona kampen. Mit humør var godt. Liverpool var i gang med et historisk comeback, og Løkke stod fast som Kong Leonidas ved Thermopylæ. Jeg er ikke særlig begejstret for Liverpool, men jeg bruger den tommelfingerregel, at hvis ikke det er Ipswich eller AB, der er involveret i kampen, så holder jeg rundt regnet med de hold, der ligger længst mod nord.

Det er ingen hemmelighed, at de seneste meningsmålinger har set noget slatne ud, og det var tydeligt, at barbarerne var på vej over bymuren med en bekymrende hast, men mens målene blev høvlet ind i Barcelonas mål, og Løkke skød vanvittig politik fra begge fløje ned, sad jeg med fornemmelsen af, at center ville holde. Jeg overvejede at hente en øl i køleskabet, da den første sms løb ind fra min mor med den lakoniske besked: ”Jeg kommer i morgen og bliver resten af valgkampen. Du kan sove i stuen.” Der er intet som valgkampe, men denne er en særlig lang en af slagsen på hele 29 dage. Straks svarede jeg, at det ikke var nødvendigt, at hun kom allerede, da de første 20 dage af valgkampen mest ville være planlægning og strategimøder. Min mor svarede prompte, at hun ville ankomme kl. 15 den efterfølgende dag.

Jeg har meget erfaring med at forhandle med min mor og indså straks, at slaget var tabt. Min mor var på vej.

I sidste valgkamp var hun der også. Alle dagene. Hun sov lidt længere end jeg, men ville stå op og tage et S-tog til et sted i Københavns Omegn med tasken fuld af mine flyers. Når jeg kom hjem sent, ville hun dukke op med en tom taske. Da valgkampen var slut, havde hun delt mere end 5.000 flyers ud. Da dette valg nærmede sig, tog hun straks over til København for at have lidt hånd i hanke med planlægningen.

Nu er min mor ankommet. Hun var her 14.59. Jeg havde startet dagen med uddelinger på Buddinge station og et virksomhedsbesøg hos Mark Hermann Chocolate. Jeg havde fået besøg af Kristian Jensen og hørte om og smagte nogle af de fineste chokolader, der laves i Kongeriget. Valgkamp, når det er allerbedst og sjovest. Lige indtil jeg opdagede, at Finansministeren var stukket af med den chokolade, vi havde fået.

Kristian Jensen, Mark Hermann og Mads Fuglede kigger på chokolade

Da jeg kom tilbage til mit valgkampshovedkvarter, der også er identisk med mit kontor på Christiansborg, var der en lettere anstrengt stemning. Min mor var gået i gang med at rydde op på mit skrivebord og havde i mit fravær gennemgået for mine ansatte de største lakuner i min opdragelse. Der var tale om en ret omfattende liste med overskriften: ”Mads Fugledes største brister opstillet leksikalt”, som hun både havde delt ud på en række laminerede ark og var begyndt at skrive op på en tavle, som dog havde vist sig for lille til formålet – også selvom hun skrev rigtig småt.

”Vi er lige gået i gang med at reorganisere det rod, der skal forestille at være din valgkamp,” sagde min mor, da jeg troppede op. ”Og vi skal også have fundet noget mere moden kunst til dine vægge.” Jeg prøvede at gøre hende opmærksom på, at der var styr på plakatophængningen og ruterne til pølsevognen og uddeling af flyers, men hun afbrød mig med en bemærkning om, at jeg havde tandpasta på min revers. Hvilket skulle vise sig at være sandt.

Mads' mor i T-shirt med "Stem Mads Fuglede"

Nu er min mor og jeg draget til Gentofte for at dele ud. Jeg ville gerne have set kampen mellem Ajax og Tottenham, men min mor fandt dette forslag så useriøst, at hun blot sagde: ”Vi kører om 5 minutter, det er nok bedst, du lyner din gylp – og husk en hue.” Jeg prøvede at gøre gældende, at der allerede var afsat tid til at se kampen i kalenderen, men min mor affejede dette med, at det var mærkeligt at diskutere valgkampsdispositioner med en, der har været til møde med Finansministeren indsmurt i tandpasta.

Nå – Rom blev ikke bygget på en dag, hvilket nok mest er et vidnesbyrd om, at min mor ikke var en del af den pågældende proces. Men der er også et par fodboldkampe i morgen, som jeg håber at kunne se, men det er i skrivende stund lidt usikkert, da jeg ikke længere har adgang til at se morgendagens program.

Mens jeg går rundt i Gentofte i tusmørket, tænker jeg lidt over, hvor meget der egentlig følger med verdens mest betingelsesløse kærlighed og glæder mig over, at der findes noget i mit liv, der er en million gange vigtigere end politik.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *