Dag 22: Friskoler

I 1852 startede Christen Kold den første friskole i Dalby på Fyn.

Vi har undervisningspligt, men ikke skolepligt i Danmark, hvilket betyder, at man som forældre har friheden til selv at vælge den skoleform, som man mener er bedst for ens barn.

N.F.S. Grundtvig og Christen Kold opfattede den offentlige skole – almueskolen – som reaktionær og undertrykkende. Inspireret af de liberale frihedsværdier, der i starten af 1800-tallet greb befolkningerne i Europa og herhjemme, formulerede Grundtvig og Kold ideen om et friskolesystem, hvor børnene ikke skulle lære respekt for den etablerede magt, men i stedet skulle lære, hvordan de var åndsvæsner, der var indlejret i en lang kulturel fortælling om sproget, myter, nation, historie, sange, litteratur og religiøsitet.

Børn skulle lære livsoplysning, så de selv kunne tage vare på alt det, de havde fået i arv. Grundtvig og Kold var de første, der vovede den tanke, at frie mennesker, der selv skulle vælge deres ledere, måtte behandles som frie ånder, lige fra de var børn. De skulle ikke opdrages til at være undersåtter eller syndere.

I det læringsrum, som Kold og Grundtvig talte for, skulle båndet mellem det enkelte individ og folk skabes. Og denne læring blev stærkest udfoldet, hvis læringen var udogmatisk og præget af lyst og en vilje til at lytte til både Loke og Thor. Og da man ikke kan gå til eksamen i livsoplysning, men kun udleve den, så har de Grundtvig-Koldske skoler altid bekæmpet trangen til at måle og veje børn med test og prøver. Det ser man stadig i mange af vores friskoler.

Når jeg gør opmærksom på, at jeg synes man skal elske Danmark og ære flaget med ærefrygt for Gud, får jeg tit at vide af konservative, at jeg er konservativ. Det afslører bare, at mange konservative med fordel kunne læse op på Grundtvig.

Jeg er Grundtvigianer. Derfor har jeg brugt en stor del af mit arbejdsliv i højskolen. Grundtvig elskede Danmark, vores fælles historie og myter, og stridbare liberale nationalkarakter længe før, der fandtes konservative.

Ud af friskolerne sprang nogle af de vigtigste strømninger og skoler i Danmarkshistorien: de frie grundskoler, efterskolerne og højskolerne. De er ikke alle Grundtvig-Koldske, men er med tiden blevet en meget broget flok. Men fælles for dem er, at Danmark ville være en helt anden nation uden dem.

Sidste år gik mere end 120.000 børn på en friskole. Mange – og i mine øjne de fineste af dem – har rødder i Grundtvig og Kolds tanker. Andre tager afsæt i reformpædagogikken, Rudolf Steiner, religiøse retninger eller noget helt andet.

Det er en del af det, vi er som nation, at forældre kan vælge statens opfattelse af, hvad skole og undervisning bør være fra, og vælge en form, der passer dem. Og kan man ikke finde en skoleform, man kan lide, kan man gå sammen med andre forældre og skabe sin egen skole.

Mit parti, Venstre, er rundet af denne skoleform. Hvis man nogensinde vil forstå, hvorfor der aldrig er to venstrefolk, som kan blive enige om, hvad det vil sige at være liberal – eller venstremand for den sags skyld – så er grunden, at vi som parti er et produkt af et åndens dannelsesideal, hvor der er så højt til loftet og så stor plads til uenighed, at vi aldrig vil kunne blive et konformt parti. Hele ideen med dette ideal er, at der ikke findes en ægte liberalisme, men et amalgam af strømninger, der har været med os, fra de første bondevenner og nationalliberale fandt sammen og stiftede det, der blev til Venstre. Ingen går dårligere i takt end venstrefolk.

Socialdemokraterne har aldrig været begejstret for de frie skoler. De ønsker en stærk folkeskole, hvor flest mulige skal gå. Det er et af de områder, hvor man klarest kan se forskellen på at være liberal og socialdemokrat. Hver gang vi har magten, søger vi at styrke de frie skoler – også de, der har afsæt i værdier, der er meget langt fra vores. Friheden gælder for Thor såvel som for Loke. Når Socialdemokrater er ved magten, er de frie skoler altid under pres. Senest med den såkaldte koblingsprocent, som afgør, hvor mange penge, der følger med det enkelte barn ind i den frie skole. Den er historisk høj nu, og Socialdemokratiet vil sætte den ned. Det vil betyde, at friskoler vil lukke, hvis ikke forældrene kan betale endnu mere, end de gør i dag.

For mig er det afgørende, at folkeskolen kun kan blive bedre, hvis de frie skoler findes, og at der ingen modsætning er mellem at have en stærk folkeskole og levende friskoler. De er hinandens forudsætning, og det skal være forældre selv, der suverænt vælger, hvad de synes er den bedste skole for deres barn.

I min hjemkreds Gladsaxe går mere end 20% af børnene på en friskole. Den merbetaling, forældre til friskolebørn betaler, betyder, at kommunen sparer 53 mio. kr. Var der ikke friskoler i Gladsaxe, ville alle kommunens folkeskoler blive markant ringere.

Mads Fuglede og Pia Skou på besøg på den Lille Skole i Gladsaxe

En af Gladsaxes friskoler er den Lille Skole, som med en lavere koblingsprocent vil miste næsten 700.000 kr. årligt. Det kan skolens økonomi ikke bære, uden at man vil opleve markante forringelser. Ændrer man prisen for at gå der, bliver det en skole for de rigeste familier. Skærer man i lærertimer, vil det ramme børn med særlige behov. Gør man ingenting, forsvinder skolens overskud og muligheden for at udvikle skolen. Den Lille Skole i Gladsaxe har dette tilfælles med skoler over hele landet. Mange af dem risikerer at lukke.

Det vil være en tragedie.

Der er ikke et eneste barn eller en eneste familie, der er ens. Det skal selvfølgelig afspejle sig i de danske skoletilbud.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *