Dag 6: Til og om min mor

Det er trods alt mors dag, selvom hver dag i mit liv på en eller anden facon har været mors dag i en ret lang årrække.

Min mor er flyttet ind hos os her under valgkampen og min svigermor er her for at hjælpe med plakaterne. Således startede dagen her med hele tre mødre på mors dag. To var erfarne i disciplinen, og Maria fejrede sin første mors dag nogensinde.

Jeg har aldrig været i tvivl om, at i det omfang, der findes godt i mig, så er min mor hovedårsagen hertil. Hun er en sød pige fra Lolland, som jeg altid bærer i mit hjerte, og som jeg næsten altid har i mine tanker. Og hvis der går en kort stund, hvor det ikke skulle vise sig at være tilfældet, så kan hun på afstand fornemme det og vil straks ringe for at høre, hvorfor jeg aldrig ringer.

For nyligt sendte jeg min Maria og mor sammen med min lille søn Johannes sammen på skiferie i Norge. Da bilen kørte afsted stod jeg og tænkte, at alt det, jeg holder mest kært her i livet, var i den bil. Jeg er ellers ikke angst anlagt, men er blevet det i takt med, at min mor er blevet ældre, og efter jeg er blevet far. Om natten vågnede jeg badet i sved fyldt med angst for, at Oslo-båden skulle være gået ned med mand og mus, og jeg kunne ikke sove, før jeg havde fået en besked om, at alle havde det godt. Jeg tvivler på, at de nogensinde får lov til at rejse sammen af sted på den måde igen.

Min mor har et kompas, der er meget som mit. Vi holder af at gå i kirke og har et meget dybt kærlighedsforhold til Danmark. Derfor tager vi tit på ferie sammen rundt i Danmark bare os to. Det har vi gjort, fra jeg var omkring 10. I starten cyklede vi, men nu tager vi på vandreture i stedet. Vi hader begge, når nogen foreslår dramatiske ændringer af Danmark, som er et fint land, der er, som det skal være, og som kun nænsomt skal udvikles. Vi føler begge samme smerte ved eksempelvis at gå langs Københavns havn og se, hvordan man har ødelagt vores fine hovedstad med byggeri i fremskridtes navn. Når vi rejser i Danmark, søger vi altid hen til mange fine steder i vores land, hvor tiden ikke går så helvedes hurtigt.

Hver gang, vi skal rejse et sted hen, er der tale om en proces, hvor vores forskellige interesser vejes op mod hinanden, og mine underkendes.

Jeg kan godt lide fart og spænding og historiske mindesmærker og fæstninger. Jeg har til gengæld svært ved at forstå den fascination af akvarel, keramik, hjemmelavede smykker og garn, der præger min mor. Da det er hende, der suverænt bestemmer ruten på vores ture rundt i Danmark, betyder det, at jeg trods min helt ikkeeksisterende interesse for eksempelvis keramik og akvarel alligevel har brugt timer på at betragte selvsamme. Og jeg erindrer ikke, at vi nogensinde har besøgt en glaspuster, garnbutik eller keramiker, som ikke gjorde min mor meget begejstret. Og så er alt jo på en eller anden måde helt godt.

I de senere år har hun tit valgt, at vi skal vandre steder, hun husker som barn. Det kan være utrolig rørende at se det nedlagte Hotel Skandinavien i Nakskov, hvor min mor gik til rulleskøjtedans i 1961 og grundlagde de færdigheder, der gav hende en ret hæderlig placering til Lolland-Falster-mesterskaberne i rulleskøjtedans i 1962, trods en døgenigt fra Maribo som partner. Eller Sankt Nikolaj kirke, hvor hun blev konfirmeret som den lille Dorthe, der først mange år senere skulle blive min mor.

Mads Fuglede med sin mor og søster

Min mor er fra 1948. Intet varer evigt, og tanken herom skurrer mod min bevidsthed, som sireners sang mod voks. Selvom min mor benytter alle tænkelige lejligheder til at påpege mine mange fejl, så er hendes betingelsesløse kærlighed den vigtigste konstant i mit liv. Med årene har alt forskubbet sig lidt. Jeg er nok lidt mindre søn, end hun vil være ved nu, og mere den, der skal sørge for, at hun aldrig skal frygte at blive alene eller opleve noget ondt. Hun betror mig ikke mange praktiske opgaver, og det er egentlig ikke mærkeligt, når man kender mig, men jeg ved, at hun er klar over, at mit løfte om altid at passe på hende står til troende.

Glædelig mors dag, lille skat – uden dig var jeg for længst faret vild.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *