Dag 7: Ro på de fleste fronter og den store leder til hest

Så er vi langsomt ved at være på plads med vores plakater. Der er noget særligt ved at blive udsat for sit eget kontrafej uanset hvor man kører hen i Københavns Omegn. Jeg tror sagtens, man kan udvikle en form for storhedsvanvid, hvis man ikke er lidt varsom.

Mange spørger mig, hvorfor vi sætter plakater op. Svaret er ret simpelt: fordi det virker. Alle undersøgelser viser, at valgplakater øger dine stemmetal. Og jeg kan garantere for, at ingen politiker ville kravle rundt i lygtepæle i dagevis, hvis det ikke havde en effekt.

Indimellem møder man borgere, der er rasende over valgplakater. Deres raseri går næsten altid hånd i hånd med et generelt raseri mod politikere. Jeg prøver altid at sige, at man skal være glad for, at man kan vælge sine egne politikere, og at det er svært at være politiker, hvis man ikke kan gøre opmærksom på sig selv. Da jeg var ved at sætte en plakat op i Vallensbæk kom en mand forbi og brokkede sig over mit forehavende. Jeg forklarede ham, at alternativet var, at jeg kørte igennem Vallensbæk i et veterantog og satte ild til tilfældige haver. Så ville han alligevel hellere have en valgplakat, hvis jeg lovede at pille den ned igen. Det gjorde jeg. Ligesom jeg tænkte, at den plakatdebat fik jeg da lukket godt, stak min mor hovedet frem fra bagsædet og sagde, at det var mærkeligt, at man tillod valgplakater, hvor kandidaten ikke var nyklippet og var typen, der krummede over alt.

Senere sad jeg på Cirkel K og spiste en sandwich og læste nyheder. Jeg læste også om de mange plakater, som mine kollegaer har fået ødelagt. Ikke så langt fra hvor jeg sad lå en af Jeppe Bruus’ plakater i vejkanten. Den var tydeligvis revet i stykker. Det gør ondt helt ind i hjertet at se. Jeg ved ikke, hvad der løber gennem knolden på et menneske, der er så amoralsk og udemokratisk indstillet, at man river en valgplakat ned. Og Jeppe Bruus trænger ikke engang til at blive klippet.

Ligesom jeg var ved at komme i dårligt humør, så jeg opslaget med Lars Løkke til hest og budskabet om, at nu ville han føre valgkamp fra hus til hus til hest. Hvis man ikke har set den lille film af Lars til hest, skal man få det gjort. Hesten hed Ib, og den er stadig lettere chokeret, men er blevet sendt til samtaleterapi hos Karina Due. 
Jeg læste også om branden på Tønder Handelsskole, hvor 400 elever var blevet evakueret og ingen var kommet til skade. Det er alligevel utrolig hvor langt omkring Kristian Pihl kommer med sin kampagne.

Lars Løkke Rasmussen til hest

I morgen drager Karen Ellemann og jeg på kursus i at bruge pølsevogn. Meget snart vil vi være nær dig med en gratis pølse og masser af pølsesnak. Hvem ved, måske kommer Statsministeren forbi på en lettere panisk Ib og Pihlen i sit veterantog. Du kan også få en snak med min mor om mit hår eller min afsindige krummen. Følg røgen, hvis du ikke kan finde os.

Skovbrand

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *